Mmmm <3

Kender I det der (det ved jeg I gør), hvor man bare føler sig helt uduelig? Man kigger sig i spejlet, og tænker “ih, hvor ville jeg gerne ændre dit og dat”. Jeg kender følelsen helt utroligt godt. Jeg er faktisk igang med at arbejde rigtig meget med lige præcis dén følelse.

Siden jeg var lille, har jeg lidt af en sygdom i min hjerne. Min hjerne producerer for lidt af et stof man skal have, for at vide hvad der er farligt og hvad der ikke er farligt. Dvs. at da jeg producerer for lidt af stoffet, bliver jeg meget bange på tidspunkter jeg ikke burde. Det har gjort at jeg har holdt mig meget for mig selv altid, og ikke rigtig oplevet særlig mange ting. Jeg tilpassede mig sygdommen, og hoppede aldrig ud i tingene alligevel – jeg var simpelthen for skræmt til det. Men er I klar over hvilken forandring jeg har gjort for mig selv på det seneste? Min kæreste og jeg, samt noget af min familie var på en ferie til Tyrkiet for et par uger siden, og jeg satte mig for at på denne her ferie skulle jeg opleve noget! Jeg skulle overskride nogle grænser, så jeg prøvede parasailing med min kæreste. (En faldskærm der er 200 meter oppe i luften, som bliver trukket af en speedbåd)

Jeg var simpelthen bare så stolt da jeg kom ned. For jeg havde ikke gjort en normal hverdagsting, der kunne skræmme mig. Jeg havde faktisk gjort noget som andre uden sygdommen, ikke ville turde. Dén oplevelse har givet mig et ordentligt slag selvtillid tilbage, og det kan jeg stadig mærke. Den har givet mig blod på tanden til at blive ved med at prøve og prøve.

Jeg er blevet meget gladere på det seneste. Jeg bliver ved med at sige til mig selv: Du er god nok som du er, og kan folk ikke lide dig, er det deres problem.
Jeg presser mig selv i mit helt eget tempo, og jeg nyder at være mig. Jeg presser ikke mig selv fordi andre siger jeg skal, jeg gør det fordi/når JEG har lyst og føler jeg har brug for det.

Jeg skal have det bedst mulige ud af det ene liv jeg har, så det er mit mål her i livet. Vær glad, og tag tingene i stiv arm!